Vedtægter:
Vedtægter for Foreningen Åbne Atelierdøre i Viborg og Omegn
Foreningens navn er Åbne Atelierdøre i Viborg og Omegn. Foreningen har hjemsted i Viborg Kommune.
§ 2. Formål Åbne Atelierdøre i Viborg og Omegn har til formål at udvide kendskabet til de lokale kunstnere i Viborg og Omegn gennem udstillinger og arrangementer, som bringer kunsten frem i lyset.
§ 3. Medlemmer Alle, der vil virke for eller støtte foreningens formål og ånd, kan optages som medlemmer.
Foreningen opererer med 2 typer af medlemsskaber: - Personligt medlemskab
-
Firma-/ foreningsmedlemsskab
Kun personligt medlemskab giver mulighed for deltagelse i foreningens
udstillinger og arrangementer. § 4. Generalforsamlingen Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen, der hvert år indkaldes i januar/februar måned.
Generalforsamlingen indkaldes med 14 dages varsel. Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen og eventuelle arbejdsgrupper 3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse 4. Fastsættelse af kontingent 5. Indkomne forslag 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant 7. Valg af revisor 8. Eventuelt
Forslag, der ønskes behandlet af generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen
Alle afstemninger foregår ved håndsoprækning, såfremt der ikke begæres skriftlig afstemning. Alle afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal.
Stemmeret og valgbarhed har fremmødte medlemmer.
”Medlemmer” defineres i denne sammenhæng, som indehavere af medlemsskaber,
hvor der er betalt kontingent i det kalenderår, hvor generalforsamlingen
afholdes OG/ELLER i det forgående kalenderår (svarende til det regnskabsår,
som behandles på generalforsamlingen). Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.
Der udarbejdes et referat af generalforsamlingen, som godkendes af bestyrelsen og derefter udsendes til foreningens medlemmer.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer eller 1/3 af foreningens medlemmer ønsker det.
§ 5. Bestyrelsen Bestyrelsen består af 5-7 medlemmer som vælges af generalforsamlingen. Ændringer i antallet kræver ikke beslutning på generalforsamlingen. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Der vælges 2 suppleanter, som inviteres til bestyrelsesmøderne.
Valgperioden er 2 år.
Bestyrelsen fastsætter selv sin mødehyppighed og træffer de beslutninger,
der er nødvendige for foreningens drift. § 6. Økonomi Foreningens virke finansieres ved medlemskontingent, deltagergebyrer samt offentlige og private tilskud.
Medlemskontingent fastsættes på generalforsamlingen efter forslag fra bestyrelsen.
Deltagergebyr for deltagelse i udstillinger og arrangementer fastsættes af bestyrelsen.
Kontingent betales inden deltagelse i generalforsamlingen eller foreningens udstillinger.
Foreningens midler anvendes til de under §2 opstillede formål. De nærmere
betingelser herfor fastsættes af generalforsamlingen.
§ 7.
Regnskabsåret
Revision finder sted én gang årligt efter regnskabsårets afslutning. § 8. Vedtægt Ændringer i nærværende vedtægter kan kun finde sted på en generalforsamling. Vedtægtsændringer kræver vedtagelse med 2/3 majoritet af de på generalforsamlingen fremmødte stemmeberettigede medlemmer.
§ 9. Opløsning Opløsning af Foreningen Åbne Atelierdøre i Viborg og Omegn kan alene ske på en dertil indkaldt ekstraordinær generalforsamling, hvor mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. Hvis foreningen opløses, stilles dens eventuelle midler til rådighed for Danske Hospitalsklovne.
Vedtægter vedtaget på generalforsamlingen den 26. januar 2016.
|
|