Åbne Atelierdøre – kunst tæt på dig
Åbne Atelierdøre er en frivillig forening, der arbejder for at styrke og synliggøre kunsten i Viborg og omegn. Foreningen rummer et bredt felt af kunstnere: billedkunst i akryl, olie, akvarel og tegning, keramik, stenhugning, smykkekunst, strik, collage og meget mere. Alle er velkomne som medlemmer.
Vi arrangerer to årlige udstillinger: vinterudstillingen og sommerens Åbne Atelierdøre.
Vinterudstillingen
Vinterudstillingen afholdes i januar og har hvert år et tema. Bestyrelsen udvælger op til ferniseringen det værk, der bedst rammer årets tema, og kunstneren inviteres til at sige et par ord om værket.
Du kan også deltage med værker uden for temaet. Under udstillingen kan deltagerne melde sig som kustoder i Kunstkælderen og møde de besøgende.
Åbne Atelierdøre – sommerudstillingen
Den første weekend i juni åbner kunstnerne dørene til deres atelierer. Her kan publikum opleve værkerne i autentiske omgivelser, møde kunstnerne og få indblik i den kreative proces. Mange vælger at udstille i små fællesskaber rundt om i byen og oplandet.
Deltag i årets plakatkonkurrence
Når du er med på sommerudstillingen, får du også mulighed for at deltage i årets plakatkonkurrence. Det vindende værk bliver præsenteret på forsiden af vores katalog og på de plakater, der reklamerer for udstillingen rundt omkring i byen.
Det udvalgte værk købes af foreningen og udloddes blandt de fremmødte på næste års generalforsamling.
Fælles udstilling i Kunstkælderen
Alle deltagere udstiller ét værk i Kunstkælderen som optakt til weekenden. Det samme værk præsenteres i kataloget og hjælper gæsterne med at planlægge deres rute.
Montmartre – en levende kunstoplevelse
Efter ferniseringen inviteres alle deltagere til at være til stede, vise flere værker, tale med gæsterne og eventuelt arbejde på stedet. En afslappet eftermiddag med samtaler, kreativitet og fællesskab. Du medbringer et lille bord og et værk – vi sørger for stole.
Udstillingssted
Som deltager finder du selv et udstillingssted i Viborg Kommune. Bor du udenfor området, kan du gæsteudstille hos en lokal kunstner. Det tidligere katalog kan give inspiration, og foreningen hjælper gerne med kontakt til værter, der har plads.
Det er vigtigt, at kunstneren selv er til stede under Åbne Atelierdøre – den direkte kontakt er en central del af oplevelsen.
Det får du som deltager
- Optagelse i det trykte katalog med værkfoto, portræt og kort præsentation
- Fælles markedsføring i aviser og på sociale medier
- Hjælp til distribution af plakater og kataloger
- Mulighed for at møde og netværke med andre kunstnere
Kustodeordningen
Under begge udstillinger kan du melde dig som kustode i Kunstkælderen i bibliotekets åbningstid. Det kræver ingen opgaver – du skal blot være til stede og har mulighed for at tale med gæsterne og møde andre kunstnere.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte bestyrelsen eller skrive til:
info@aabne-atelierdoere.dk.




